Skip to main content

Bureauetvector.dk

Hospitality

Hoteller I Resorts I Campingpladser

Når synlighed skal skabe forretning

Vi har arbejdet med flere hoteller, resorts og campingpladser og ved, at gæsterejsen sjældent starter eller slutter ét sted. Derfor arbejder vi med hele den digitale oplevelse – fra den første inspiration og søgning til den endelige booking.

Gæsternes adfærd

Vi starter altid med at se på det, I allerede har. Hvordan bruger gæsterne jeres hjemmeside? Finder de det, de leder efter? Går de videre til bookingsystemet, eller mister I dem undervejs?

Hvis der er oplagte forbedringer på hjemmesiden eller i bookingflowet, giver det sjældent mening at købe mere trafik, før fundamentet er på plads. Derfor starter vi med at sikre, at jeres hjemmeside er klar til at omsætte besøgende til gæster.

Egne kanaler

Jeres egne kanaler skal både tiltrække nye gæster og få tidligere gæster til at vende tilbage. Derfor ser vi på, om I udnytter mulighederne godt nok  både når det gælder synlighed i søgemaskiner og på sociale medier, men også hvordan I arbejder med de gæster, der allerede kender jer.

Mange virksomheder har et stort potentiale gemt i deres eksisterende gæstedatabase. Med en målrettet e-mailstrategi kan tidligere gæster mindes om deres oplevelse, inspireres til et nyt ophold og blive en naturlig del af jeres markedsføring. Når arbejdet med nye og tilbagevendende gæster spiller sammen, skaber det en mere stabil forretning og en større værdi af jeres markedsføringsbudget.

OTA'er og portaler

For mange gæster – særligt de internationale – starter rejsen ikke på Google, men på OTA’er og bookingportaler som Booking.com, Expedia, Pincamp og Camping.info. Her sammenligner de priser, billeder, faciliteter, anmeldelser og beliggenhed, før de beslutter sig for, hvor de vil booke.

Derfor er det afgørende, at jeres profiler altid er opdaterede og giver det rigtige førstehåndsindtryk. Gode billeder, præcise beskrivelser, korrekte faciliteter og konkurrencedygtige priser er ofte det, der afgør, om gæsten vælger jer eller et lignende overnatningssted i området.

Da mange af disse platforme er koblet direkte sammen med jeres PMS, hjælper vi også med at sikre, at data flyder korrekt mellem systemerne. Når informationerne er opdaterede på tværs af alle kanaler, står I stærkere i sammenligningen, skaber større tillid hos gæsterne og øger sandsynligheden for, at de vælger netop jer.

Positionering

Når gæsten har valgt destinationen, begynder den egentlige konkurrence. Hvorfor skal de vælge netop jer frem for hotellet, resortet eller campingpladsen ved siden af?

Mange virksomheder forsøger at fremhæve alt på én gang – beliggenhed, værelser, restaurant, aktiviteter, service og faciliteter. Men når alt bliver vigtigt, er der sjældent noget, der skiller sig ud.

De stærkeste virksomheder er dem, der tør vælge. Ikke hvem de vil have som gæster, men hvad de vil være kendt for. Er det den gastronomiske oplevelse? Den unikke beliggenhed? Roen? Aktiviteterne? Familieoplevelsen? Når I ejer én eller to klare styrker og bygger jeres kommunikation op omkring dem, bliver det langt lettere for gæsterne at huske jer – og vælge jer.

Vi hjælper jer med at finde den position, der passer til jeres forretning, og omsætter den til en fortælling, et visuelt univers og en kommunikation, der skaber afstand til konkurrenterne.

Den endelige booking

Selv små barrierer i bookingflowet kan koste mange reservationer. Derfor arbejder vi løbende med at identificere friktioner og optimere den sidste del af gæsterejsen. Målet er enkelt: At flere af de gæster, I allerede har tiltrukket, ender med at gennemføre deres booking.